mandag den 17. december 2018

En underlig størrelse....

Den her jul...

Og hvis du ikke er til sort snak, så hop videre, for jeg tror, dette indlæge bliver lidt underligt...

Misforstå mig ikke, jeg elsker julen og alt hvad der følger med, men alligevel har jeg det lidt svært med julen.

Det der med at bygge en masse forventninger op om hygge, samvær, mad og gaver. Og så er det i  princippet ovre på en dag.

Det er ikke fordi, jeg ikke når det, jeg vil - altså det gør jeg ikke, men det tager jeg ikke så tungt - jeg har det bare svært med at bygge op til en dag, som hurtig er overstået.

Det er lidt svært at forklare, kan jeg godt høre, når jeg prøver, men jeg glæder mig mere til alle dagene mellem jul og nytår. Og så alligevel ikke...

For selve juleaften er hurtig overstået, og så kommer alle dagene med familien - både det ene og det andet sted og nogen gange også et tredje sted - og så går dagene hurtig. Så er det nytårsaften og hverdagen melder sig hurtigt igen. Det er naturligvis hyggeligt, men det dræner i hvert fald mig mere end det gavner.

Jeg synes, det er svært, for jeg vil jo ikke skuffe nogen, men omvendt er jeg også nødt til at tænke på mig og min lille familie. For jeg ved at både mand og unger har det lidt på samme måde...


Så på en eller anden måde er julen en underlig størrelse. En skøn tid, men også en masse ambivalente følelser. For vi har jo alt, hvad julen handler om, og der er jo faktisk mange mennesker i dette land, som ikke er så heldige. Jeg burde jo være ovenud lykkelig...

Er jeg mon det eneste, der har det på den måde, jeg ikke rigtig kan forklare...?

4 kommentarer:

  1. Nej, du er slet ikke alene med de tanker. Derfor holder vi f.eks. aldrig noget / tager ud til noget d. 25/12. Vi er bare hjemme og slapper af. Nyder gaver og hinanden. Jeg er blevet meget bedre til at sige nej tak til for mange ting i jule'ferien'. Så hellere være med de nærmeste og lave så lidt som muligt. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, Birgitte:-)

      Slet
  2. Vi har for år tilbage.....for cirka 17,5 år siden da der for første gang var to børn på matriklen valgt at vi ikke deltager i noget som helst i juledagene. Ikke fordi vi ikke gider se folk, men fordi der var (og er) brug for ro og langsommelighed.
    Brug for ro til at sove længe, til at kigge nærmere på sine julegaver, spise rester af julemad og snolder, se fjernsyn i nattøj, tænde lysene på juletræet en gang til, gå en tur, snakke sammen, osv. osv. Vi holder også juleaften hjemme, men alle der har lyst er meget velkomne.
    Jeg er nok bare mest tilhænger af, at ses oftere i løbet af året til noget god mad end at proppe alle "skal" besøgene ind mellem jul og nytår. Dage med god tid er sundt for både store og små;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret👍 Man burde fordele besøgene hen over året i stedet for.
      For ro er virkelig undervurderet - og ro er mange ting. Foreksempel Frisk luft, brætspil, rester og langsomme morgener. Især det sidste ser jeg frem til 🎅🏻

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net