Påsken er ovre. En noget anderledes påske end vi plejer.
Færre mennesker (faktisk ingen), mindre madmængder, færre kalorier - og masser af frisk luft og nærvær i den lille familie.
Det har været okay, når nu det skulle være.
Vi har nydt vejret, som har givet masser af havetimer. Og jeg er mere brun i ansigtet, end jeg har været i flere år...
Og så en lørdag hvor vi flagede for "Danmark står sammen igennem det", hvor der var flere skyer end længe set.
Nå ja, så var der også en søndag, hvor det brændte hos nabo landmanden, og vi hjalp med at indfange forbrændte kalve - det kunne vi alle sammen godt have undværet...
Kattene har nydt foråret, og at vi har været så meget i haven.
I dag vender så en hverdag af en art tilbage. Jeg fortsætter med hjemmearbejdsplads foreløbig til den 10. maj, ligesom alle drengene har hjemmeundervisning. Det er okay, når nu det skal være.
Mindste teenager synes godt nok, det er ved at være træls. Han skifter skole til sommer i forbindelse med overgangen til 7. klassetrin, så klassen (13 elever) og lærerne havde planlagt en masse aktiviteter den sidste tid. Det vides endnu ikke, om de når nogle af dem...
Mellem teenager synes, det er mega rart, at 9. klasses eksamen er aflyst. Trods undervisning i stedet for læseferie. Hans største bekymring er, om årgangen så ikke skal kaste med karameller i forbindelse med sidste skoledag...
Ældste teenager synes mest, det er træls, at køreprøver er aflyst. Det er det eneste, han mangler for at have kørekortet i hus. Ellers har han undervisning med mødepligt ved computeren med lange dage og mange afleveringer. Hans eksamen (første år HHX) er også aflyst, og de ved endnu ikke, hvad der så skal ske...
Sådan har vi alle vores bekymringer. Jeg - jeg glæder mig bare til det hele bliver mere normalt, men det har vist lange udsigter. Så en dag af gangen - sammen hver for sig...
Her er vi også ramt på hver sin måde. En ældstesøn der ikke får sin studenter-fejring fylder mest for tiden... Ellers har vi også været ret meget ude i påskeferien og jeg har allerede sygt mange fregner. Ville ønske at jeg havde adgang så nemt til have som jer. Så ville jeg holde nogle flere kaffe-møder udenfor. Kh. Birgitte
SvarSletDet er da dæleme også synd, når det nu er noget, de har set frem til i tre år!!
SletVi nyder også - alle mand - at kunne komme ud, når vi nu ikke kan komme andre steder... :-)