onsdag den 1. april 2020

Renskrivning er keeeedeligt...

Sidste år - julen 2019 - lykkedes det mig at få skrevet en julekalenderhistorie til ungerne selv.

Igen kom den som et dagligt brev fra nissen, vi havde boende. Ungerne tror naturligvis ikke på hverken nisse eller nissebreve, men synes det er hyggeligt med en historie efter aftensmaden.

Jeg troede, det var sidste år, men nej, de synes da godt, vi kunne fortsætte traditionen.

Samtidig har de fortalt (især den mindste) om historien til andre. Med det resultat at jeg er blevet spurgt af flere, om ikke de måtte købe den.

Så nu er jeg ved at læse korrektur på den. Når jeg læste den op, kunne jeg jo godt se bort fra slåfejl og andet, men det dur jo ikke, når den skal ud til andre...


Og ikke for noget - så er den del keeeedelig.

Så er det sjovere at skrive på en ny historie til den kommende jul. Måske den skal handle om nisser og noget virus...


3 kommentarer:

  1. Det kende jeg godt. Det er så meget sjovere at finde på, end rydde op og lede efter slåfejl, manglede nutids r'er, mm.

    SvarSlet
    Svar
    1. åhhhhh ja......og der manglede så lige et r på kende....

      Slet
    2. Det er nemlig meget sjovere at skrive end at læse korrektur.
      Og det gjorde du så også lige selv :-) :-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net