Som lovet i mandags kommer her opskriften på den skønne æblekage, vi nød i søndags. Den kan sagtens serveres lun med cremefraiche eller is, men smager også godt kold og kan holde i flere dage - hvis den får lov:-)
Den hedder Åses æblekage og er fra Familie Journalen (en gang i efteråret 2013)
125 g sukker, 125 g smør, 1 tsk bagepulver, 1 tsk vaniljesukker, 125 g hvedemel, 2 æg, ½ dl mælk, 3-4 æbler, sukker, kanel
Rør smør og sukker let og luftig. Pisk æggene. Bland bagepulver, vaniljesukker og mel og rør det i smørret skiftevis med de piskede æg og mælken. Kom dejen i en form på ca. 22 cm i diameter. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i både. Stik æbleskiverne ned i dejen og drys med sukker og kanel. Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 20-30 minutter. Prøv med en kødnål, om kagen er gennembagt. Lad kagen køle lidt af på en rist og server den nybagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net