Langs stalden på gårdpladssiden har vi fat stokroser og lupiner i en pærevældig. Problemet har længe været, at de planterne ikke blev i bedet, men har bredt sig ud i gruset. Og det er ikke kønt, og de er næsten umulige at fjerne. Det har tidligere været
nævnt, at bedet skulle ryddes.
Selv om det er ganske kønt, når de
blomstrer.
I efteråret kom vores rose-dame forbi, og vi købte roser til bedet. De har siden stået i børnehaven i køkkenhaven, men forledes tog en vis herre fat i manden, og så blev det hele ryddet.
Og i silende regn fik vi plantet roser; Nina Weibull og Rosa Schneewittchen (Iceberg). Røde og hvide buketroser.
De har haft det hårdt i børnehaven, men forhåbentlig overlever de.
Jeg har siden sat tre lavendler ind i mellem - for rosernes sundhed...
Stauden ærteblomsten står der stadig. Den er allerede væltet, og jeg må finde på noget nyt. Alle de andre ideer har ikke kunnet holde den, så jeg tænker videre.
En enkelt eller to stokroser har fået lov til at blive. De har simpelthen hoppet fordi garagen og sået sig selv mellem garageporten og døren. De får at stå for nu, men mon ikke de ryger til efteråret...
