mandag den 31. marts 2014

Weekend glimt...

Weekenden bød på en masse ingenting. Vejret har været godt, manden på arbejde og jeg har været meget lidt aktiv. Nervøs efter at være stoppet med de stærke piller for ryggen.

Til gengæld har posten været forbi med en bogpakke. Det er sjældent, jeg køber skøn litteratur (især ved boghandlere), men denne lød tilpas skør til, at jeg måtte eje den. Så må vi se, om den bliver læst nu eller ryger på hylden til alle de andre.



Ungerne har igen haft lego (og legekammerat) med ude i haven. De nyder, at der er sol på terrassen og saftevand i kanden.



Der er blevet spist boller - de nye med Skyr fra Schulstad - kan anbefales...


De første orkideer fra orkide-børnehaven har sat knopper, og er kommet ind i huset.



Mindstemanden fik et ordentlig ryg skrab i en vild krigsleg inden mellem træerne. Sådan går det jo...


Lørdag aften nød vi solnedgangen set fra første salen.



Der blev tid til mooncar kørsel på vejen, hvor man skulle tage sig i agt for snigskytter i grøfterne...



 
Alt i alt en skøn forårsweekend, hvor vi gik fra vintertid til sommertid, men dog ikke fik fundet havemøblerne frem. Det må lige vente, til manden kan hjælpe til.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net