Halloween eller...

Egentlig går vi ikke så meget op i det amerikanske uhygge-pjat, men vi pynter altid en lille smule op.

Mest fordi det er hyggeligt med lidt pynt - inden vi kan give den gas med juleriet...

I år har vi dog ikke udhulet græskar, men forhåbentlig lavet nogle der holder mere end et år, og det er i grunden meget rart.

Så i forbindelse med efter konfirmationen i fredag pyntede vi lidt op udenfor. Måske kommer der mere til - det er jo slet ikke halloween endnu...

Skabelonerne til græskarene lavet af hama perler er fundet hos Anja Takacs.

På den anden side af døren er der bare pyntet med et par mini græskar i krukken med efeu (som godt snart må nå toppen af espalieret)...

Og levende lys uden for på havebordet i gårdspladsen må der til...

Efterkonfirmation...

Nu var planen så at vise det gigantiske og alt for store tag selv bord til efterkonfirmation for mellembarnet...

Men nej, det glemte jeg alt om i kampens hede.

Fredag havde vi nemlig endelig fået os taget sammen til at invitere alle naboer til efterkonfirmation. 31 blev efter 7 afbud.

Og vi havde besluttet os for at byde på hjemmebagte boller (160 stk) med masser af pålæg og ost. Derefter hjemmelavet is og oreo cheesecake. Men billeder af det, ja det kniber det altså med.

Men bordpyntet og bollerne nyder vi stadig godt af.

Der blev dækket op til ungerne i køkkenet...

Mens resten skulle være i stuen...

Jeps, den gamle hankat lå i sofaen - en af de to faste pladser den har i stuen...

En sektion af hjørnesofaen samt lænestolen blev sat ind på krea værelserne, og ja - der kunne lige være en killing - oven på min skjorte...

De andre tre lå faktisk under hynderne i stolen...

Men nu kan vi endelig slå en knude på den konfirmation. Gave og eftergilde overstået.

Vi er klar igen om 2½ år 😏

Så fik han sin gave...

Årets konfirmand.

Hvor ældste teenager fik tre overnatninger i Berlin alene med os gamle, ønskede årets konfirmand at hele familien skulle i Lalandia.

Så i torsdags ankom vi til Lalandia i Billund.

1,75 kg ben blev fortærret - uden at mindstemanden og jeg deltog i det...

Der hører (dyr) kage og god saft med, når man holder ferie.

Og mens resten af familien udviklede svømmehud, nøjedes jeg med at strikke.
De sidste 14 dage har været slemme, så smerterne og jeg holdt hinanden selskab...

Der blev bowlet i stor stil - flere gange...

Og jeg strikkede videre og fik juleideer...

Og selv om jeg ikke var i vandet nogen af dagene, så blev det en dejlig ferie - for alle - trods smerter...

Vi kom hjem søndag og nu holder drengene og jeg ferie, mens manden arbejder...

Løvfaldssommer og sjove blade...

I går kom killingerne ud for første gang. Knap ni uger gamle.

De kunne ikke have fået bedre vejr - og flere blade at lege i. Og de der blade, de var sjove.

Og lidt skræmmende, når de faldt ned fra træet...

Men selv om man er ude, så bliver man sulten...

Og når man har spist, så bliver man træt...

De nød så meget solen - og det gjorde vi andre også...

Lykken er...

At få en lur - på ryggen...

Længe ventet eller...

Det kan man måske ikke sige.

Kan man vente på noget, man ikke ved, hvad er...

Siden jeg fandt nogle flere rammer, har jeg haft en ide om, hvad der skulle i dem. Blandt skulle jeg finde nogle broderier, som ville passe til guldrammer i en entre.

Og nu har jeg fundet og fået den første.

Et par sprællemænd, som så ikke skal blive til en pude, men et billede...

Og jeg er i gang...

Hvor har jeg savnet at brodere...

Dovenhed og besværligheder...

Gid man var kat...

Ikke fordi de altid gør det nemt at være sammen med dem.

Faktisk kan det være lidt besværligt - sæt nu man fik maskinen startet uden at være sikker på deres færden - og det er ikke altid nemt at følge med til...

Så gik der lige en time...

Okay, nok lidt mere...

Men den var hurtig læst. Ikke fordi den var særlig spændende - der sket faktisk ikke rigtigt noget revolutionerende i bogen.

Den handler i princippet bare om hverdagen, samliv, hamsterbur og kedelig madpakkesmøring...

Men alligevel er den ikke sådan lige at lægge fra sig. Det er måske rart at læse om noget genkendeligt...

Jeg ved det ikke, men læst - det blev den - hurtigt.

Og det er Birgitte's skyld...

Tak, Birgitte 😊

Efterårsfarver og ændring af bed...

Der er ingen tvivl om, at jeg elsker efteråret og alt hvad der følger med - måske med undtagelse af regnvejret...

Men visne blade og efterårsfarver, det er mig...

Manden fik bænken i fødselsdagsgave, da hen fyldte 50 år tidligere i år. Det var hans fars, som han have fået, da han blev 60 år.

Nu 14 år senere står den i vores gårdsplads. Egentligt på en midlertidig plads, men jeg tror, den bliver der.

Det var nemlig første tanke, at den skulle stå langs staldvæggen i gårdspladsen. Der hvor der er stokroser og lupiner - og masser af ukrudt.

Bedet skal ændres. Alt skal væk og så skal der være buketroser. Og så kunne bænken jo lige står midt for væggen.

Men nej, bedet ændres, og bænken bliver stående hvor den er...

Jeg håber på at kunne redde ærteblomst stauden. Eller den skal nok overleve - den er hårdfør.

Men der skal laves noget andet støtte til den udover træstuppen. Det, der er der nu, holder ikke til vægten, for den bliver ret tung i løbet af sommeren.

Den har for resten sat nye skud og blomster bælge, ligesom så meget andet efter den varme sommer...

En mere til halsen...

I sommers kom jeg endelig i gang med at strikke igen efter en lang periode med svigtende kræfter i arme og hænder.

Det kræver stadig gode dage for at kunne strikke, men de er der heldigvis også.

Det betyder, at nu kan kulde bare komme an, for jeg har endnu et sjal til samlingen.

Denne gang ensfarvet blå i samme garn som tidligere.

Det er nemlig ikke så tungt at sidde med, når sjalet når mod enden...

Og selvfølgelig er der allerede to ny sjaler på pindene - man kan aldrig få for mange...

Om to måneder...

Så starter nedtællingen til juleaften.

Kalenderlys, adventskrans, julepynt, juledekorationer og ikke mindst pakkekalendere skal der være styr på.

Det er jo lige om lidt. Er jeg den eneste, som begynder at få koldsved...

Til gengæld har jeg bestilt sne. Jeg forventer, det ligger der om morgenen den 1. december og bliver, til vi kommer ind i det nye år.

Mindre kan ikke gøre det. Jeg vil have sne. Masser af sne - så alt er hvidt, men ikke driller trafikken...

Måske jeg skulle finde julekasserne frem og se, om ikke vi mangler noget. Det gør vi helt sikkert...